7 gode råd inden du søger penge
Skal du i gang med at søge penge? Så er der en række gode råd, du bør have i baghovedet, for at undgå faldgruber og dårlige beslutninger.
Der laves jævnligt statistikker og mediehistorier om, at danskerne generelt ved for lidt om økonomi. Specielt unge danskere har en mangelfuld viden om begreber som privatøkonomi og lån. Det er ærgerligt, for det kan medføre en lang række dårlige beslutninger.
Og uanset hvem man er, har ens økonomi en stor indflydelse på mulighederne som forbruger og på ens levestandard generelt. Her kommer vores 7 bedste råd inden du søger penge.
7 låneråd du bør huske på
Vi har udvalgt 7 aspekter og områder, du særligt bør huske på som kunde.
- Overblikket er guld værd
Det første råd er, at du skal få skabt dig et overblik over dine muligheder som forbruger. Overblikket er altid guld værd og det er bl.a. derfor at sammenligningssider er blevet så populære. Det er nemlig med til at spare dig penge og finde den bedste løsning.
Inden for lånebranchen vil overblikket vise dig, hvor du kan søge og opfylde firmaernes krav. Samtidig får du et indtryk af hvad de forskellige kan tilbyde dig at lånebeløb, renter og lignende.
- Få styr på de centrale begreber
Som det næste bør du have styr på de forskellige begreber. Renten, opstartsgebyr, ÅOP, månedlig ydelse og lignende begreber, skal du være velkendt med. Uvidenhed vil ikke føre noget positivt med sig. For at hjælpe dig på vej, har vi her kort beskrevet nogle af de vigtigste:
- Renten: Den procentsats som lånebeløbet tilskrives med. Medregner IKKE gebyrer og lign
- Opstartsgebyr: Et gebyr der skal betales ved oprettelsen af lånet.
- ÅOP: Lånets samlede omkostninger på årsbasis. Et udtryk for hvem der er billigst.
- Månedlig ydelse: Det beløb du skal betale hver måned, samlet set.
- Lån aldrig mere end du behøver
Som det tredje råd, bør du aldrig låne mere end du behøver. Det vil give dig unødigt mange omkostninger og forværre dine chancer for at blive godkendt. Du bør se det sådan, at jo flere penge du efterspørger, desto stærkere skal din økonomi være. Enten i form af højere månedlig indkomst eller mindre øvrig gæld.
Det har desuden en stor indflydelse, om du søger lån på 10.000 eller 50.000 kroner. Ikke kun for godkendelseschancerne, men ligeledes for dit udvalg af udbydere.
- ÅOP; den vigtigste procentsats
Vi var kort inden på ÅOP begrebet og det er nøgletallet, du skal skrive dig bag øret. Ifølge Danske Bank er ÅOP den vigtigste faktor, når du skal sammenligne tilbud med hinanden.
Årsagen er, at den medregner samtlige omkostninger, både de løbende (renten) og de faste. Du kommer derfor ikke til at overse dyre gebyrer eller lignende. Vælg den laveste ÅOP, hvis du vil optage det billigste lån.
- Ydelsen skal være til at betale
Der skal være sammenhæng mellem lånebeløb, løbetid og den månedlige ydelse. For de fleste er pengebehov ret fast, så de to variabler er løbetiden og ydelsen. Her er det afgørende at du er i stand til at betale den måned efter måned, uden problemer.
Den månedlige ydelse skal tilføjes til dit budget og vil gøre dit rådighedsbeløb mindre. Af samme grund, må ydelsen naturligvis aldrig være højere end dit rådighedsbeløb. Føler du at ydelsen er for høj, kan du altid hæve løbetiden. Det vil give dig flere omkostninger samlet set, men forhindre at du havner i problemer med rykkere og for sene betalinger. Den gyldne mellemvej er nøglen.
- Indhent flere tilbud og find det billigste
Du bør altid indhente flere tilbud, hvis du gerne vil finde det billigste – og hvem vil ikke det? Lad os forklare hvorfor det hænger sådan sammen.
Alle udbydere, banken og lånefirmaer online, vil kreditvurdere dig og din ansøgning individuelt. Du kan derfor altid vide hvad du får tilbudt, før du sidder med aftalen i hånden. Af samme grund, er det umuligt at vide hvem der tilbyder dig den laveste ÅOP.
Online er det nemt og hurtigt at indhente lånetilbud, det koster dig kun 10-20 minutter, men er alt arbejdet værd. Der kan nemlig være mange penge at spare, så husk at søge flere steder.
- Lav en plan for tilbagebetalingen
Det sidste råd er ét af de vigtigste, da mange danskere lader til at forsømme det. Få lavet en plan for tilbagebetalingen. Gør plads i dit budget og skab dig et overblik over fremtidige store omkostninger.
Det kan være der kommer en stor regning om 2 måneder, eller at bilen skal på værksted om en måned. Der kan være mange udgifter på kort og lang sigt, du vil være i stand til at forudse. Indregn dem i dit budget, så du ikke havner i økonomiske problemer.
Det vil være ærgerligt at have brugt 15.000 kroner på en ferie med familien, for så at finde ud af, det er præcis de penge man mangler til afbetalingen, eller for at du kan betale dine fremtidige regninger.
Overblik, planlægning og sund fornuft er tre nøgleord, når du skal låne penge. Uanset om det er i banken eller på nettet. Vi håber du tager vores 7 råd med dig videre.