Faraoerne – Hvordan fungerede det?

Faraoerne var det gamle Egyptens konger. De var gudekonger og man mente at faraoen var søn af Ra. Farao betyder ”det store hus”.

Fordi faraoen var en gudekonge troede man at det var guderne, der havde udvalgt ham til at være konge. Det troede i hvert fald Egyptens folk. Men i virkeligheden var det en lille kreds af præster og vigtige folk ved hoffet, der bestemte hvem der skulle være konge.

Faraoer arvede tit deres egenskab af farao efter deres far, men der skete ofte intriger og sågar mord ved hoffet, så kongerækken blev brudt og der måtte vælges en ny farao. Hvis kongerækken blev brudt, havde de kvindelige slægtninge nærmest kongen den højeste rang.

Blandt faraoerne var det almindeligt at bror og søster giftede sig. Ved denne skik er der ret stor sandsynlighed for at der opstår indavl. Nogle af faraoerne så også meget særegne ud. Farao Akhenaton havde meget specielle træk, de var meget feminine og han afbilledet med et aflangt ansigt, bryster og en lille topmave. Man kan dog ikke fastslå, om Akhenatons udseende skyldes indavl eller dominerende gener.

Akhenatons søn var Tutankhamon, som er en af de mest berømte faraoer, fordi hans grav er så velbevaret. Tutankhamon blev gift med sin halvsøster i en alder af 12 år. De fik sammen to døtre, der begge var dødfødte. Tutankhamons har i nyere tid været årsag til en del polemik idet man ikke kan finde frem til den eksakte dødsårsag. Nogle mener at han blev myrdet og andre at hans død var et uheld.

Han havde kort før sin død fået en fraktur på sit venstre ben og man mener at have fundet ud af at der gik koldbrand i denne fraktur og at det var det han døde af. Men det er ikke til at fastslå 100 % hvad han døde af.

Faraoerne blev begravet i overdådige katakomber efter at de var blevet balsameret. De blev begravet med store rigdomme og der er siden blevet begået en mængde gravrøverier i faraoers grave. Tutankhamons grav er mindst blevet røvet to gange i antikken.

Det var faraoerne der byggede pyramiderne som er et af Egyptens allermest berømte kendetegn. De store faraoer lod sig begrave i pyramiderne og således er pyramiderne enorme gravkamre.

I langt de fleste tilfælde var faraoen en mand, men engang imellem skete det at en kvinde blev farao. Hatshepsut er den mest kendte og mest succesfulde af de kvindelige faraoer. Hun blev som ung gift med sin halvbror og da han døde havde han kun en uægte søn, Tuthmoses lll.

Hatshepsut udnyttede sin position som værge til at overtage magten i Egypten. Hun sørgede for at landet fik stor fremgang. Men fordi en farao næsten altid var en mand og jo søn af en gud, måtte Hatshepsut også foregive at være en mand og lod sig derfor afbilde i mandsskikkelse og med fipskæg.

Faraoernes kendetegn var blandt andet deres karakteristiske fipskæg. Forskere har opdaget at Hatshepsut er forsøgt slettet fra historien ved at ødelægge billeder af hende og sætte billeder af Tuthmoses i stedet, måske fordi Hatshepsut var en kvinde. Men det lykkedes altså ikke at slette alle spor af den storslåede kvindelige farao der bragte landet så megen rigdom og stabilitet.

Det var under faraoernes behændige måde at herske på at Egypten voksede sig stort, rigt og magtfuldt. Faraoerne var dygtige til at administrere og dygtige til at markedsføre sig selv som betydningsfulde ud over det sædvanlige da de jo var søn af guden Amon-Ra, solguden, den mægtigste gud af dem alle.

Faraoerne var ikke kun betydningsfulde mens de levede og regerede landet, de var betydningsfulde i lang tid efter deres død, hvor folk tilbad dem og bragte dem gaver, ligesom man ville gøre det til enhver anden gud.

Men det med at farao skulle være søn af Ra var ikke noget nyt i Egyptisk forstand. Man havde nemlig allerede den opfattelse blandt Egyptens tidlige stammer at stammehøvdingen stod guderne meget nær og at han, i kraft af sin egenskab som høvding, selv var guddommelig.

Derfor var det ikke underligt for folk i Egypten at høre at deres farao var søn af en gud og det faldt dem helt naturligt at tilbede ham som en.